FAQ - Få svar på dine spørgsmål herFor at gøre det lettere for dig som kunde, har vi her forsøgt at besvare nogle af de oftes stillede spørgsmål, som der kan opstå i forbindelse med booking af udstyr m.m hos os. Skulle du stadig sidde med flere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. SPØRGSMÅL OM LEJEPERIODEN: Q: Hvornår kan jeg hente / få leveret udstyret, hvis jeg f.eks. skal holde min fest på en lørdag? A: Vi har åbent alle ugens dage. Så hvis din fest afholdes f.eks. på en lørdag, bliver udstyret leveret til dig / kan afhentes på vores lager, på selve lejedatoen fra kl. 12:30 til kl. 21:00, alt efter det tidspunkt du vælger at booke på. Vi kører nemlig med dag til dag-udlejning. Q: Kan jeg få udstyret udleveret dagen før min fest? A: Som udgangspunkt udleveres udstyret på selve lejedagen fra kl. 12:30 og frem til kl. 21:00. Ønskes udstyret udleveret tidligere på dagen end kl. 12:30, kan dette forespørges ved bookingen. Skal det lejede udstyr udleveres dagen før lejedatoen, skal man som udgangspunkt booke og betale for to dages leje. (Dog kan vi i nogle tilfælde godt finde en god løsning, så kontakt os endelig, hvis dette skulle være tilfældet) Q: Hvornår skal jeg tilbagelevere udstyret på lageret / hvornår afhenter i det igen efter festen? A: Vi afhenter udstyret / du kan aflevere det på vores lager igen dagen efter din fest, mellem kl. 09:00 - 12:00, efter nærmere aftale, når du får udstyret leveret / afhenter det på vores lager. Har du en speciel forespørgsel, så vil vi selvfølgelig forsøge at løse den bedst muligt. Q: Hvordan lejer jeg udstyret i mere end 1 dag? A: Hvis du ønsker at leje udstyret i mere end én dag, er alt du skal gøre, at lægge den samme vare i kurven flere gange. (1 x = 1 dags leje, 2 x = 2 dages leje, o.s.v.) Du betaler selvfølgelig stadig det samme i levering, hvis dette vælges. SPØRGSMÅL OM LEVERING: Q: Hvordan fungerer det, hvis jeg vælger at få udstyret leveret? A: Hvis du har valgt levering, så ankommer vi på den angivne adresse på det tidspunkt, som du vælger ved booking. Vælg altid gerne et tidspunk, som ligger 1-3 timer før din fest starter, alt efter hvor meget og hvilket udstyr du booker. Vi kommer på det ønskede tidspunkt, og opsætter / tester alt udstyret, hvorefter vi gennemgår det hele med dig, så du ved hvordan det hele virker. Efter opsætningen ordner vi papirarbejdet, betalingen, aftaler tidspunkt for afhentning dagen efter og ønsker dig en god fest. Q: Hvordan får jeg en pris for at få udstyret leveret og afhentet? A: Du kan beregne en præcis leveringspris, når du booker hos os. Efter du har lagt det valgte udstyr i kurven, kan du direkte i kurven beregne prisen på at få udstyret leveret, opstillet samt afhentet igen. Det gør du ved at trykke på feltet "Vælg levering" i kurven, hvorefter du får muligheden for at vælge mellem "Levering, opstilling og afhentning på adressen" og "Jeg henter og bringer selv". Vælger du levering, så kommer der et felt frem, hvor der står "Angiv placering". I dette felt indtaster du adresse/husnummer samt postnummer/by, hvorefter vores unikke leverings-modul udregner en helt præcis afstand og pris til dig, for at vi kører fra vores lager og til din adresse, opstiller og tester udstyret på adressen samt afhenter det igen dagen efter. Hvis du er tilfreds med leveringsprisen, trykker du på "Godkend"-knappen, og leveringsprisen bliver tilføjet kurven. Herfter går du videre og færdiggør din booking på næste side via knappen "Gå til kassen". SPØRGSMÅL OM AFHENTNING: Q: Hvis jeg selv afhenter udstyret, kan jeg så selv finde ud af at sætte det til? A: Vi gør altid meget ud af, at du som kunde føler dig tryg ved vores udstyr når du forlader vores lager. Vi gennemgår altid udstyret grundigt med dig, når du afhenter på vores lager, og sørger for at gøre det let for dig at opsætte udstyret bagefter på egen hånd. Vi har f.eks. på alle vores lydanlæg nummereret alle stik og ledninger, så stik nr. 1 skal i indgang nr. 1 o.s.v., for at gøre det let at opsætte. Hvis der skulle opstå spørgsmål eller problemer med opsætningen efterfølgende, så står vi altid klar på telefonen fra kl. 08:00 til 22:00 alle ugens dage (også helligdage m.m.), samt på vores vagttelefon resten af døgnet, som du får adgang til når du lejer udstyr hos os. Vi har udvalgt alt vores udstyr med den tanke, at det skal være let at opsætte - Både for dig og for os:) Skulle du ikke have fået svar på alle dine spørgsmål her på siden, så er du altid meget velkommen til at kontakte os via vores livechat, på telefonen (Tlf. 61 10 20 30) eller på vores mail (info@coolrent.dk), hvor vi vil gøre vores bedste for at besvare dine spørgsmål med det samme:) |